Behandling i Specialpsykologklinik i Odense

Mit overordnede fokus i terapisamtalen er transparens og en god, tillidsfuld relation

Et behandlingsforløb hos mig tager derfor udgangspunkt i, at du føler dig tryg i rummet med mig, og at vi i fællesskab belyser, hvad der spænder ben for dig og hvordan du kan arbejde med det. Du har altid en stemme i, hvad vi arbejder med, fordi behandlingsforløbet er dit forløb. Så du kommer ikke til at opleve, at du får trukket strategier eller en specifik behandling ned over hovedet. Det er vigtigt for mig, at vi arbejder som team på din vej frem til dine mål og et liv med færre udfordringer og vanskeligheder. Derfor vil du i terapisamtalen med mig opleve, at du får meget viden om, hvad der er formålet med at indlære og træne bestemte metoder og strategier, og hvad du kan forvente dig. Du vil med tiden opleve, at du bliver til ekspert i din psykiske lidelse, både hvad angår forståelsen og behandlingen, så du med tiden ”kan cykle uden støttehjul”.

Jeg er specialistgodkendt og arbejder ud fra et kognitiv-adfærdsterapeutisk grundlag. Jeg har uddannelse og erfaring i arbejde med:

  • Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) ved personlighedsforstyrrelser

  • Metakognitiv Terapi (MCT) ved angstlidelser

  • Prolonged Exposure (PE)

  • Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) ved PTSD og kompleks PTSD

I min Psykologklinik i Odense tilbyder jeg psykologisk behandling for voksne over 18 år ved de fleste former for psykiatriske diagnoser, herunder angst, socialangst, PTSD, OCD, depression, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelse, samt livskriser og relationer, m.m.